I erkendelsen af, at kapitalismen dræner både mennesket og naturen for alt der virkeligt har værdi, at dens gift flyder både i og mellem mennesker, og at dens væsen gør modstand mod ægte forbindelse til vores omgivelser, opstår nu Helhesten både som dødsvarsel og middel mod varegørelsen af livet. Det er ikke en kur. Kuren er den førstehjælp du kan give dig selv og dine omgivelser for at minimere skaderne. Det er at trække dig fra markedet for såvidt det kan lade sig gøre.

Kapitalismens blodrus er ikke kun efter vores penge og arbejdskraft, men vores tid og vores opmærksomhed. Helhesten beder os om at afvise denne moderne sirenesang og tage tiden og vores opmærksomhed tilbage.

Endvidere er Helhestens udgangspunkt kritisk overfor staten. I moderne vestlig idehistorie er borgeren statens byggesten. Dette ser Helhesten som en naiv holdning idét det ikke er muligt at finde nogen steder i samfundet hvor borgeren optræder. Vi er altid enten kunder, klienter, skatteydere, vælgere eller ansatte - en indtægt eller en udgift - og hverken i statens eller markedets øjne suveræne væsner. Læserbreve og demonstrationer er for længst holdt op med at påvirke dem der har magten.

I størstedelen af menneskehedens eksistens har vi overlevet uden staten og uden markedet. Vi kan gøre det igen. Hermed argumenteres der ikke for at "gå tilbage" til bondestenalderen, men frem til en fremtid, hvor vi bruger nye indsigter alene til at hjælpe og helbrede med og aldrig til at forre aktionærernes lommer.

Helhesten er en hyperrune - et magisk eksperiment. Verden er finurlig, og den firnurlighed favner vi. Vi vil ikke være jeres kunder og klienter. Vi er nekromantikere, shamaner, alkymister, hekse, satyrer og alfer.