Emblem
     

5. august, 2025 - "Æ Gjedhus"

Jeg blev først opmærksom på ”Æ Gjedhus” eller Gedhuset, da jeg så Hugo Larsens maleri ”Straffefanger på Alheden” (1901). Jeg troede den her tekst skulle handle om dengang man brugte straffefanger til at kultivere heden med, men det gik hurtigt op for mig, at den bygning der husede den første fangekoloni på heden havde en del flere historier at fortælle. Sådan er det tit med gamle ting, hvis man giver dem tid.

'Straffefangerne på Alheden' af Hugo Larsen 1901
"Straffefanger på Alheden" af Hugo Larsen.
Tak til Jan Tuxen for billedet

Korshuset

Gedhus blev oprindeligt kaldt for Korshuset, da det lå ved en korsvej på heden mellem Viborg og Herning. Det nævnes første gang officielt i 1787. Ved folketællingen 1801 bor Anders Olsen der med sin hustru, Anne Jensdatter.

Deres søn, Ole (senere Ole Gedhus), arver huset. Og efter sigende blev huset nu brugt som smugkro for ulovlig tekstilimport fra Nordtyskland. I området var der stor modstand mod toldvæsnet, nok specielt grundet toldvæsnets aktive kamp mod hjemmebrændt spiritus (brændevin). Brændevin har spillet en central rolle for de mennesker der var bosat i regionen, og derfor har man nok ikke ses så skævt til en smugkro på heden, som vi måske kunne tro i dag.

'Straffefangerne på Alheden' af Hugo Larsen 1901
M. H. Knudsens maleri af Gedhuset (ukendt år).
Tak til Lokalhistorisk Forening for Karup-området. for billedet

Bettefanden

Natten til den 22. august (1835) bliver Ole vækket af ”en Person, der Bankede paa og bad ham følge sig hen til en noget derfra væltet vogn” (”Den Viborg-samler”, 20. september, 1835). Efter de var gået et stykke, bliver Ole overfaldet af den fremmede på den mørke hede. Gerningsmanden, ”Bettefanden” (Johannes Jensen, Stenild), endte i tugthuset for sine forbrydelser – for han havde andre på samvittigheden. Bette Fanden blev benådet i 1864 og døde i 1870. Selvom han havde udstået sin straf, blev han dog ikke tilgivet; han blev ikke begravet i indviet jord. Artiklen fra ”Den Viborg-samler” nævner også en medsammensvoren, hvilken Jeppe Aakjær navngiver Anders Hansen i sine noter til St. St. Blichers noveller.

"Wolle, Wolle! Sover du, Wolle?" - Jeppe Aakjærs noter

Krigskaal ved æ Gjedhus

Gedhuset (æ Gjedhus) dukker op igen i 1890 i Viborg Stifts Folkeblad (7. september) som opstillingssted for en lille styrke der skulle bekæmpe en hær af straffanger (kaldet ”slaver”), der var brudt ud af tugthuset i Rendsborg og nu hærgede sig vej op gennem Jylland. En rig gårdmand fra Egelund havde dog ikke lyst til at risikere livet, og fik derfor overtalt en fattig enke ved navn Dorre Haal til at kæmpe i sit sted mod løfter om, bl.a. at tage sig at hendes datter, hvis hun skulle falde i kampen. Hun blev kendt som ”krigskaal ved æ Gjedhus”. Hele historien om de hærgende slaver viste sig dog ikke at være andet end et rygte, og Dorre kom således aldrig i krig. Ironisk nok faldt den rige gårdmand (Peter Christensen) ved slaget i Dybbøl i 1864.

Strafkolonien

Man siger gerne, at heden har været forsøgt opdyrket flere gange, bl.a. med importeret arbejdskraft som ”kartoffeltyskerne” i midten af 1700-tallet, men at det først var da Enrico Dalgas stiftede Hedeselskabet og brød metallaget (også kaldet al) i landskabet med sine maskiner, at man kunne opdyrke heden. Dalgas’ og Hedeselskabets kultivering af heden blev også til arnested for ”Dalgassyndromet”, idéen om at alt i naturen skulle nyttegøres. Det var navnlig blandt hedebønnerne Dalgassyndromet tog fat.

Dalgas og den danske stat brugte dog ikke kun maskiner til at gøre arbejdet med, men også straffefanger. I 1891 foreslog Dalgas, at man oprettede fangekolonier på heden med det formål at stå for dele af opdyrkningen af den. Desuden var risikoen for flugt lav, da muligheder for at gemme sig fra utroligt sparsomme i det flade landskab. Flere steder i Europa havde man allerede sat gang i lignende koloniseringsprojekter (blandt andet med den britiske eksport af fanger til Australien). Det var dog først Dalgas’ søn, Christian Dalgas, der lykkedes med at sætte gang i forsøget i 1899, hvor den første fangekoloni åbnede i Gedhus, der nu var en forfalden hedegård og derfor perfekt til indkvartering af fanger. Christian Dalgas står forresten til højre med stok og hat på Hugo Larsens maleri.

'Straffefangerne på vej til Gedhus - fra Herning Station'
Straffefangerne på vej til Gedhus - fra Herning Station'
Tak til Fængselshistorisk selskab. for billedet

Projektet blev en succes for staten og Hedeselskabets direktør, så lignende fangekolonier opstod snart i Lem, Dejbjerg, Flyndersø. I alt var 20 straffanger således beskæftiget med at ”kolonisere” heden.

Arbejdstiden er der lidt uenighed om (enten mellem 6 og 18 eller mellem 7 og 18) mellem 1. april og 1. oktober og opgaverne bestod i at udgrave til kanaler og huller til beplantning, plante træer og at anlægge grusveje.

"”Fangerne grov heden til skov – 1903 – 1915” – Mindesten i Dejbjerg Plantage."

Under besættelsen beslaglagde tyskerne området og startede på Flyvestation Karup, men strafarbejdet blev genoptaget efter og sluttede i 1951.

I dag er Gedhus revet ned, men der står en mindesten for fangekolonien.

Æ Gjedhus, der stod helt alene på den golde hede, har altså været ombrust. En kro, en smuglerstation, opstillingspost for en hær der skulle kæmpe mod lamperøg men gav en fattig enke en masse historier at fortælle og en strafkoloni der spillede en stor rolle i at rydde og beplante heden med ressourcer. Nedrivningen af huset har ikke fjernet myten og stedets væsen ligger stadigt på lur under lyngtæppet, klar til at give os noget nyt at snakke om.


Kilder

31. juli, 2025 - "Linx"

Oprettet side med links og opdateret omkringteksten.

Skattejagt i hajdybet
Tak til Plakatsiden for billede

28. juli, 2025 - "Indlejret nummer"

An Abscess on the Heart of the State

27. juli, 2025 - "Første dag":

Arbejde på hjemmesiden & læse op på ting.

Nidstang